HYTOR Tools Solutions A/S er en fusion af eptools a/s og de aktiviteter i HYTOR A/S, som primært har serviceret vindmølleindustrien.
Pr. 1. januar 2019 blev fusionen af HYTOR A/S og eptools a/s en realitet, og takket være de forenede kræfter tilbyder vi nu en stærk portefølje af produkter inden for primært værktøj til momentbespænding med hydraulik og pneumatik samt samlede værktøjsløsninger.
Oprindelse
HYTOR Tools Solutions A/S har rødder helt tilbage fra HYTORs oprindelse i 1981, hvor en lang række underleverandørvirksomheder til den danske olie- og gasbranche blev etableret.
Siden etableringen af HYTOR A/S i 1981 blev firmaet Komprima opkøbt i 1986 for også at kunne tilbyde en række produkter til den generelle industri.
Vindmølleindustrien
Med udvidelsen af ydelser til den generelle industri og i takt med, at vindmølleindustrien viser fremgang i 90'erne, udvides der yderligere med værktøj til momentbespænding primært betjent med hydraulik, men også med trykluft. Det blev starten på et langt og tæt samarbejde med vindmølleindustrien, hvor vi gennem tiden har spillet en væsentlig rolle ved installation og servicering af vindmøller, hvor især optimering af momentbespænding af bolte har været hovedaktiviteten.
eptools a/s og HYTOR A/S
Sideløbende med HYTORs udvidelse af aktiviteterne inden for vindmølleindustrien etableres den konkurrerende virksomhed eptools a/s i Herning i slutningen af 90'erne. eptools a/s har siden sin etablering primært beskæftiget sig med aktiviteter inden for momentbespænding og nødstrømsgeneratorer til vindmølleindustrien.
I januar 2016 overtager Niels G. Langerhuus eptools a/s, der drives som et selvstændigt selskab i koncernen HYTOR frem til tilblivelsen af HYTOR Tools Solutions A/S den 1. januar 2019. Her bliver eptools a/s fusioneret med vindaktiviteterne i HYTOR A/S.
I dag
I dag tilbydes en bred vifte af specialiseret værktøj og værktøjsløsninger primært inden for momentbespænding, løfteværktøj og nødstrømsgeneratorer til vindmølleindustrien, entreprenørbranchen, den generelle industri m.v.
Ejerforhold og struktur
HYTOR Tools Solutions A/S er i dag ejet af Niels G. Langerhuus, som også er administrerende direktør, og beskæftiger ca. 40 medarbejdere.
HYTOR Tools Solutions A/S er et datterselskab til HYTOR A/S og har derudover et søsterselskab HYTOR Fluid Solutions A/S med blandt andet aktiviteter i Mellemøsten.
