Nyt stærkt samarbejde med Power-to-X
som omdrejningspunkt - Velkommen A2X
Et nyt partnerskab med Power-to-X som omdrejningspunkt ser dagens lys – og vi er stolte af at være en del af det!
Vi har sammen SubC og Terotech indgået et partnerskab om etablering af A2X, et partnerskab der skal bygge fremtidens Power-to-X procesanlæg.
”Vi har i årenes løb samarbejdet med SubC og Terotech om andre opgaver og de individuelle kompetencer komplimenterer hinanden utrolig godt” udtaler CEO Niels G. Langerhuus og fortsætter ”Vi har med A2X et partnerskab, der er i stand til at agere partner for de store aktører i skabelsen og vedligeholdelse af fremtidige Power-to-X procesanlæg”
Individuelle kompetencer, til et fælles mål
Den grønne politiske dagsorden, individuelle kompetencer og en ambition om at være med helt fremme når der skabes løsninger inden for PtX, har været afsæt for et stærkt samarbejde, som rummer mere end 70 års erfaring med design, konstruktion og vedligehold af procesanlæg.
”Med partnerskabet A2X og erfaring fordelt på mere end 200 ingeniører og teknikere samlet set, har vi både ressourcerne og kompetencerne til at løfte de opgaver, der er med at bygge fremtidens Power-to-X procesanlæg” slår Niels G. Langerhuus fast.
En nødvendig spiller på markedet
De første ordre er allerede rullet ind for A2X og der er flere på vej. PtX er en nødvendighed, hvis vi skal nå de fremsatte politiske målsætninger på både nationalt og internationalt plan. A2X er klar til at bidrage til netop dette. Tæt dialog med kunder over en længere periode har vist nødvendigheden og behovet for en partner, der kan løfte hele projektet indenfor etablering af Power-to-X procesanlæg, og det har kastet lys over nødvendigheden for A2X.
Vi er utrolig stolte af at kunne bidrage positiv til den grønne omstilling med bl.a. dette partnerskab i A2X.