HYTOR udvider strategisk, overtager aktiemajoritet i TS Tech

HYTOR udvider strategisk, overtager aktiemajoritet i TS Tech

HYTOR Group med ejer Niels G. Langerhuus i spidsen overtager aktiemajoriteten i TS Tech fra Eltronic Group, og TS Tech er dermed tilbage på lokale hænder. ”Med TS Tech som en del af familien styrker vi det samarbejde, som er bygget op over de seneste år, hvor TS Tech leverer el-tekniske løsninger og styretavler til de systemløsninger og nødstrømsløsninger som HYTOR leverer til energisektoren” fortæller Niels G. Langerhuus og bekræfter, at det strategiske opkøb er et vigtigt skridt i ambitionen om at stå endnu stærkere som foretrukken leverandør til energisektoren.

HYTOR Group med ejer Niels G. Langerhuus i spidsen overtager aktiemajoriteten i TS Tech fra Eltronic Group, og TS Tech er dermed tilbage på lokale hænder. ”Med TS Tech som en del af familien styrker vi det samarbejde,
som er bygget op over de seneste år, hvor TS Tech leverer el-tekniske løsninger og styretavler til de systemløsninger og nødstrømsløsninger som HYTOR leverer til energisektoren” fortæller Niels G. Langerhuus og bekræfter, at det
strategiske opkøb er et vigtigt skridt i ambitionen om at stå endnu stærkere som foretrukken leverandør til energisektoren.


Et tæt samarbejde over en længere periode og en fælles målsætning om, at stå stærkere inden for de grønne energiformer, gør det fælles ejerskab ideel. ”Et styrket samarbejde gør det muligt for os at give et øget værditilbud til energisektoren” udtaler Niels G. Langerhuus
og fortsætter ”de løsninger som vi i dag kan tilbyde til vindsektoren og også Power-2-X, i kraft af vores partnerskab A2X, bliver nu endnu stærkere, da den el-tekniske del af disse løsninger nu også bliver en del af HYTOR Gruppen”.


Et øget kendskab til hinanden, senest et tæt samarbejde på bestyrelsesniveau, og samarbejdet mellem HYTOR og TS Tech gennem en årrække, har synliggjort de mange fordele der er for en lang række interessenter ved et fælles ejerskab. ”Hos TS Tech har det været et
erklæret mål, at få et langt større fodfæste indenfor løsninger til de grønne energiformer, hvor vi primært har haft fokus på vindsegmentet ind til nu, men med det her samarbejde bliver det muligt, at udvikle endnu bedre løsninger der bidrager til den grønne omstilling” udtaler CEO
Thomas Sandholdt fra TS Tech og fortsætter ”den strategiske retning og det fundament vi i TS Tech har arbejdet med over de seneste 6 år som en del af Eltronic Gruppen, passer rigtigt godt ind i den rejse HYTOR Gruppen er på”.


”Med den ambitiøse, men nødvendige, grønne målsætning der er sat for Danmark og vores region, er det stærkt, at det er lykkedes os, at samle to lokale stærke spillere, der har teknologier og kompetencer til at imødekomme de mange store opgaver, som ligger og venter inden
for den grønne omstilling” siger Niels G. Langerhuus og fortsætter ”det er velkendt, at der i Esbjerg sker en ændring hos de virksomheder, der i mange år har tilbudt ydelser til offshore industrien, vi tror på at en af mulighederne for fortsat at kunne være attraktiv, og samtidig
styrke og udvide vores portefølje, er at indgå partnerskaber og konsolidere og her glæder jeg mig over, at det er lykkedes at samle to virksomheder, der hver i sær er meget stærke på hver deres felt”.


TS Tech bliver en del af HYTOR familien, hvor HYTOR Group pr. 28. april 2022 har overtaget aktiemajoriteten i TS Tech. TS Tech fortsætter som selvstændig virksomhed med selvstændig ledelse.

 

Download pressemeddelelse her 

Om TS Tech

TS Tech har siden 2009 udviklet sig til at stå stærkt inden for teknik og el-installationsbranchen med unikt engagement indenfor bl.a. den grønne omstilling herunder primært vind og Power-2-X, med afsætning til det meste af Europa men også Taiwan, Kina, Japan og UK. TS Tech har derudover også aktiemajoriteten i EA Automatik som konstruerer og leverer styretavler. TS Tech og EA Automatik beskæftiger i dag 55 ansatte. TS Tech og dermed også EA Automatik bliver fremadrettet en del af HYTOR Group og kommer fra et ejerskab under Eltronic Group A/S, hvor man har været ét af i alt 11 datterselskaber, en koncern der rummer 1000 ansatte og en omsætning på 1. mia.

www.tstech.dk

Om HYTOR Group

HYTOR Group er koncernvirksomhed for aktiviteterne i HYTOR Tools Solutions og HYTOR Fluid Solutions. Som gruppe leverer vi tilpassede tekniske systemløsninger og komponenter samt generatorer, specialiserede værktøj og værktøjsløsninger til energisektoren og andre krævende industrier nationalt og internationalt. HYTOR overtog ejerskabet af eptools tilbage i 2016, som i 2019 blev fusioneret med vind aktiviteterne i HYTOR, det der i dag drives under HYTOR Tools Solutions, et datterselskab til HYTOR Group. HYTOR har yderligere senest via partnerskabet A2X styrket sin position indenfor Power-2-X. HYTOR Group er ejet og drevet af direktør Niels G. Langerhuus og beskæftiger i dag 65 ansatte.

Download HYTOR Group pressemeddelelse her
Dwonload TS Tech pressemeddelelse her