Bygger verdens største eMethanol anlæg i Esbjerg

Historisk meddelelse: Vi bygger verdens største eMethanol anlæg gennem partnerskabet A2X.

Anlægget skal stå klar i 2025 og er et vigtigt bidrag til CO2-neutral skibsfart og samtidig et anlæg der kobler flere sektorer i energibranchen sammen. Anlægget skal producere op mod 200.000 tons grøn methanol om året og udnytter produkter og restprodukter fra H2 Energy og Energnisten i Esbjerg.

Vi er stolte af, at vi kan bekendtgøre at vi gennem vores partnerskab i A2X, skal være med til at bygge verdens største eMethanol anlæg. Projektet kommer til at udnytte de produkter og restprodukter, som der i dag produceres hos H2 Energy og Energnisten. Konkret betyder det, at den brint H2 Energy producerer i Esbjerg og den CO2 som affaldsforbrændingen Energnisten laver, bliver afgørende elementer i eMethanol produktionen. 

Anlægget skal producere op mod 200.000 tons grøn methanol om året.

"I A2X regi har vi gennem en længere periode arbejdet intenst på, at komme i mål med et væsentligt bidrag til at gøre skibsfarten grøn. Projektet kommer på baggrund af kompetencerne i A2X, og er hjulpet rigtig godt på vej af den ambitiøse grønne energimålsætning for Esbjerg Kommune" udtaler Direktør Niels G. Langerhuus, HYTOR Group og slår fast "med det her projekt viser vi, at vi har kompetencerne til at være med helt fremme når det drejer sig om den grønne omstilling".

 

Klik her for at læse den fulde pressemeddelelse fra A2X